Kategoriarkiv: Ejendomme

Sager om konkrete ejendomme, eksempelvis Kavsbjerggård

Belysningsplan for Gl. Skovlunde

I dag, den 13/12, har der været afholdt orienteringsmøde om belysningsplanen for Skovlunde, og dermed også Gl. Skovlunde.
Kommunen overtog i 2006 belysningen fra DONG, og ønske nu at udskifte anlægget, med et mere tidssvarende, og økonomisk anlæg. Det forventes, at der ved udskiftning af lamper til LED, vil kunne være en besparelse, på op mod 45% på energiforbruget, svarende til ca 5 mio/år for hele kommunen.
Selve ombygningen påbegyndes i marts 2017 og forventes at være færdig i hele Skovlunde i løbet af 4 mdr., hvornår arbejdet præcist udføres i Gl. Skovlunde vides ikke endnu, da det er op til entreprenøren.

Selve placeringen af masterne, vil som udgangspunkt blive placeret i samme side som det nuværende anlæg, dog kan der forekomme ændringer.
De røde mærker der er placeret på fliserne, indikere hvor de nye master placeres. Den endelige plan bliver sendte ud til alle grundejere via e-boks i løbet af start jan. Her vil man kunne se den endelig placering.
De nye master vil have en højde på 4½m høje, mod de gamle som er mellem 7-8½m, desuden bliver de resterende luftledninger ligeledes fjernet.

Det som denne udskiftning har afstedkommet, er at kommunen er blevet OBS på at mange grundejere, forvaren eller uforvarende, har lade bevoksning, stengærder, hæk, carport, osv. “vokse” ud på offentlig område. Som udgangspunktet er masterne placeret således at bagsiden stå i skel, derfor skal alt bevoksning og andet der er “vokset” ud i det offentlige rum, ryddes inden arbejdet bliver udført. Kommunen har lavet en kortlægning over problemet, og er kommet frem til at min. 800 grundejere skal i gang med saksen og evt. flytte carport. I løbet at foråret, bliver der sendt brev ud til de berørte grundejere med at “Varsel om påbud”, herefter udsendes et “påbud og rydning”. Bliver rydningen ikke udført, bliver rydningen udføre af kommunen i regning for den pågældende grundejere. Kommunen håber dog på forståelse og at dette forløber så gnidningsfrit som muligt.

Efter hele anlægget er etableret vil der være en indkørselsperiode hvor lysstyringen bland andet bliver etableret. Denne lysstyring fungere ved at anlægget, eksempelvis mellem tænding og kl 23 er sat til en lysstyrke på 100%, hvorefter lysstyrken sænkes til eks 60% mellem kl 23-05 og derefter igen på 100%. Dog skal det nævnes at belysningen på min. styrke stadigvæk vil overholde Vejreglernes krav til vejbelysning.

Såfremt der i perioden skulle være problemer eller uforudsete problemer høre kommunen meget gerne om dette helst indmeldt via “Borgertip”, i den forbindelse skal det nævnes at man skal benytte det “nye” borgertip, som kan hentes på App-store eller lignede, søg på “Ballerup Borgertip”

Ønsker man at følge processen nærmere, kan der hentes mere information på www.Ballerup.dk/indhold/vejbelysning.

Sideløbende med etableringen af belysningen bliver der også etableret trækrør til etablering af Fiber/bredbånd, dette kan læses i andet indlæg.